Årstiderne på Samsø

Tilbring din efterårsferie i sommerhus på Samsø

Kunne du tænke dig at holde efterårsferie på Samsø? Lej et billigt og indbydende sommerhus i efterårsferien på Samsø hos Samsøferiehus, og nyd den friske efterårsluft, lange gåture, hyggelige timer foran brændeovnen, masser af gode oplevelser og spændende aktiviteter for alle og enhver. Hvad end det er som familie, par eller venner, har vi helt sikkert sommerhuset på Samsø for dig. Se nærmere på, hvilke ledige sommerhuse vi har i efterårsferien herunder.

Book dit sommerhus her

Et sommerhus, efterårsferie og Samsø er det perfekte match 

Når bladene falder, naturen skifter farve, og dagene bliver kortere er det oplagt med indendørs hygge med fælles aktiviteter, en tændt brændeovn, måske en god bog og varm kakao, kaffe eller te. Efteråret har en særlig charme over sig, og med en efterårsferie i sommerhus på Samsø kan du opleve alt det bedste, som denne årstid har at byde på og tage et velfortjent pusterum fra hverdagen. 

Dit ophold i sommerhuset vil helt sikkert tænde op for kvalitetstiden og give dig gode muligheder for at nyde roen omkring dig. Alle vores ferieboliger på øen emmer af hygge, afslapning, bekvemmelighed og kvalitet. Og du har tilmed gode muligheder for at finde sommerhuse, hvor du blandt andet kan hoppe i sauna, spa, udendørs eller indendørs pool eller nyde den skønne udsigt over havet.

Du bør dog ikke snyde dig selv for Samsøs skønne naturoplevelser ved eksempelvis stranden og i skoven, hvor du har mulighed for at fornemme roen omkring dig og få masser af dejlig frisk luft. Her kan du blandt andet samle kastanjer og lave dem om til små kastanjemænd eller tage forbi en af de lokale gårdbutikker efter et græskar eller to, som du kan skære ud og bruge som udendørs halloween-pynt.

Hvorfor tage til Samsø i sin efterårsferie?

Har du og resten af familien brug for at komme helt ned i gear og langt væk fra hverdagen, er et ophold i en af vores sommerhuse på Samsø i løbet af efterårsferien et oplagt valg. Efteråret byder på fantastiske farver på Samsø. I løbet af efterårsferien bugner Samsø af rodfrugter og græskar. Der er masser af skønne oplevelser i børnehøjde, hvor børnene blandt andet kan udhule græskar, og hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad det kan forestille. 

Der er også stadig mulighed for at besøge nogle af Samsøs mange skønne attraktioner og aktiviteter. Brug eksempelvis en smule af din eller jeres efterårsferie i selskab med Samsø Museum, der tilbyder en god række af aktiviteter rundt om på øen, og hvor du kan få en dybere indsigt i Samsøs lokale kulturhistorie. 

Du kan også tage familien, vennerne eller partneren med en tur i verdens største permanente labyrint, Samsø Labyrinten, og se om I har det, der skal til for at løse de forskellige gåder og spørgsmål og nå hele vejen ind til midten. Der er bestemt en masse at give sig til, når du holder efterårsferie i et af vores sommerhus på Samsø. Og så kan du altid forkæle smagsløgene hos Samsø mange skønne spisesteder og smage på de lokale råvarer og specialiteter eller eventuelt shoppe lidt i butikkerne. 

Efterårsferie på Danmarks helt store græskar-ø

Mange forbinder efterår og efterårsferie med græskar, hvor særligt pyntegræskar er populære op til halloween. Samsø har i mange år været storleverandør af græskar til resten af landet og har gang på gang sat rekorder i antallet af pyntegræskar. Det er såmænd ikke kun Samsøkartofler, der sætter øen på landkortet, når det kommer til afgrøder. 

Selvom der er kommet lidt mere ro på de mange rekordsæsoner, og mere fokus er faldet over på Hokkaido-græskar, tager det ikke noget fra Samsøs særlige kærlighed til græskar. Det afspejler sig også i de flotte græskarmarker, der i løbet af græskarsæsonen farver landskabet helt orange. 

Hvert år sidst i oktober, som regel om torsdagen i uge 42, arrangerer Lions Club Samsø “Store Græskardag” i Pillemark, hvor der blandt andet bliver dystet om, hvem der har Samsøs største græskar. Små som store har også mulighed for at skære deres egne pyntegræskar og tage dem med hjem, så de kan lyse op på hyggelig - og uhyggelig - vis i efterårsmørket. 

Find et sommerhus i efterårsferien for dig hos Samsøferiehus

Vil du tilbringe efterårsferien i sommerhus på Samsø? Vi har ferieboliger for enhver smag og ethvert behov fordelt over mange forskellige områder på Samsø. Uanset hvem og hvor mange der skal afsted, kan du højst sandsynligt finde et passende sommerhus i efterårsferien. Vi har for eksempel sommerhuse med plads til både større grupper, børnefamilien eller personer, der også har en særlig firbenet ven med. 
Samsøferiehus er din lokale feriehusudlejning på Samsø. Vi bor selv på øen, og du er altid velkommen til at kontakte os eller kigge forbi vores kontor i Tranebjerg, hvis du har spørgsmål, kommentarer og lignende eller mangler yderligere inspiration til aktiviteter i efterårsferien. Vi gør alt for, at du kan få en god efterårsferie i et af vores skønne sommerhuse på Samsø.